torsdag den 5. januar 2012

På sporet af et design

Jeg har så småt fundet frem til et design som jeg tror på kan blive det endelige, men det kommer til at tage noget tid at få det lavet, da der skal laves nogle illustrationer. Det vil jeg gå i gang med i morgen, og jeg går stærkt ud fra at jeg kan få færdiggjort designet i weekenden, samt tilhørende moodboards.

Indtil videre er mine tanker at siden skal være farverig, gerne med nogle interessante detaljer og illustrationerne må gerne være lidt surrealistiske. I starten tænkte jeg på at lave mine illustrationer i form af "pixel art", men det er ikke noget jeg normalt gør, så det er måske ikke det bedste på en side som bør repræsentere mig. Jeg vil ikke tage billeder fra nettet, så jeg laver selv alt mit materiale, hvilket i sig selv siger en del om mig - at jeg gerne arbejder længe for at få noget ordentligt materiale til min side, og at jeg er i stand til at lave illustrationer hvis en eventuel kunde skulle være interesseret i sådan noget. Jeg synes selv at det giver et langt mere personligt præg med tegnet materiale. På et tidspunkt havde jeg dog overvejet at bruge fotografier, men så igen, jeg tager normalt ikke særlig mange billeder, så det ville ikke sige særlig meget om mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar